Spøgelseshistorier er fællesbetegnelsen Morti Vizki bruger om denne samling prosatekster, der ud over ni historier - der ligner noveller, uden rigtig at være det -rummer skuespillet 'Dengrønne mand'. Spøgelser og uvirkelighed i mange forskellige forklædninger er der nok af i disse vildtvoksende og vildt associerende tekster, hvadenten det gælder massemediernes pseudovirkelighed,der sløver sanserne og forhindrer mennesker i at få kontakt med stilheden, mørket og smerten, eller de fortrængte følelser, ofte af seksuel karakter, 'som der er sat forbud imod, men som findes'.Teksternes forskellighed til trods er omdrejningspunktet altid der, hvor der sker et gennembrud til en anden og mere autentisk virkelighed, enten gennem erindringen og drømmen, eller gennem enuventet begivenhed, der ofte har næsten surrealistisk karakter. Kvalitativ er bogen meget ujævn. Nok bruges sproget opfindsomt og originalt, men det får også ofte en drejning i retning af det søgteog manierede, som omforfatteren i sin iver for at være original og personlig ikke har tiltro nok til fortællingens egne love. Trods gode ansatser overbeviser lyrikeren Morti Vizki heller ikkedenne gang læseren om, at han også er prosaist.