Indien

Den vestindiske forfatter V.S. Naipaul, født i 1932, er af indisk afstamning og vokset op med skikke og overleveringer fra det gamle land. Da han besøgte Indien for første gang i 1962 var detsåledes på en gang en rejse hjem og en rejse til et nyt land. Han har besøgt Indien siden, og bogen her er en lang række portrætter af mennesker, han mødte på sine rejser rundt i det store land.Kompositorisk består den primært af beskrivelser af mennesker, han er kommet i kontakt med, og som han portrætterer gennem emner; der optager dem. Han besøger folk af alle slags - dog næstenudelukkende mænd - og gengiver så deres historie, deres drømme og håb. Det er en rejse til paladser og storbyslum, til landsbyer og storbyer, samtaler med analfabeter og universitetslærere etc.,men bag det hele er religionen ofte som noget meget betydende. Tro og politik og ældgamle overleveringer ligger ofte som 3 lag i det enkelte menneske og gennemgående er modsætningerne mellemhinduer og muslimer udtalte.Særligt afsnit handler om sikherne og deres Gyldne Tempel i Amritsar (nektarens kilde). Fortælleteknikken har N. også brugt i Blandt de rettroende, 1982, gennem demange personskildringer gives et billede af den indiske befolkning og dens kår. Men han fremkommer ikke med personlig stillingtagen endsige konklusioner, men lader de forskellige livshistorierfremstå rent.

Læs hele vurderingen