En billedbog, der handler om forskellen på den måde børn og voksne oplever og bruger deres øjne på. Den sætter de begænsede, fantasiforladte voksne op over for børnene, som er mere åbne ogregistrerende. En ganske almindelig, småkedelig dag får Mie overtalt sin far til at gå en tur i skoven og se på dyrene. Det bliver en fantastisk og temmelig usædvanlig skovtur. Mens farvoksenpædagogisk og belærende går rundt og vil have Mie til at lægge mærke til de forskellige slags træer, til ræven, egernet og snogen, ser Mie noget helt andet. Hun ser en abe, en søløve, entiger, en påfugl, en isbjørn og en rigtig elefant. Far ser ingenting og siger bare at der skam ikke lever elefanter i en dansk skov. Overvældet at alt det usædvanlige, bliver Mie mere og mere bangeog vil hjem. Ved udkanten af skoven kommer hele forklaringen. Der er cirkus i byen, men cirkusdirektøren går rundt og er bekymret, for alle dyrene er løbet væk. Heldigvis kan Mie hjælpe.Forudsigelig, ja men alligevel enunderholdende og rammende historie, som børn (fra omkring 4 år) i hvert fald er helt med på. Billedsiden er lidt af et eksperiment. På en opfindsom mådeanskueliggøres historiens tema i en kombination af farvefotos og -tegninger. Rammen er Jesper Tom-Petersens veloplagte sprælske hverdagsrealisme. Selve skovturen er trickfotos med lidt primitivt'indsatte' dyr i samspil med en lille tegning af Mie og far i hånd. Fint at der stadig tør satses på lidt fornyelse i de danske billedbøger.