Leonard

En sød men ikke helt tilfredsstillende historie for de 3-5-årige om en dreng, der er besat af hunde. Som man kan se allerede på billedbogens forside, hvor Leonard balancerer på toppen af detvakkelvorne 'd' i sit eget navn, vakler grunden under ham. Han er ellers en kry lille dreng, der interesserer sig meget for hunde. Derfor ved han også, at de har skarpe tænder. Så når han møder enhund på gaden, overmandes han af angst. Historien prøver at løse problemet ved at forvandle Leonard til en stor hund, men viser, at det bare vender situationen om: Som hund er Leonard panisk angstfor små drenge. Lige på dette punkt bryder historien sin egen logik. Der var en grund til, at drengen var bange for hunde (de skarpe tænder), men hvorfor er hunden bange for drenge? En løs ende,der underminerer historiens anvendelse som terapi for hundeangste tilhørere, selvom Leonard til slut forvandles tilbage, og der er håb om, at hans besættelse af hunde er forsvundet.Farvekridtstegningerne på gulligbaggrund i et enkelt, let anarkistisk tilsnit bærer i stilen mindelser om moderne svenskere som Höglund og Grähs, men har ikke helt den samme subtilitet ogunderfundighed i udtrykket. Mindre kan jo også gøre det, og i alle tilfælde fungerer billederne fint i forhold til teksten. Vi kender Erlbruch som illustrator fra bl.a. Holtwarths: Muldvarpen derville vide hvem der havde lavet lort på dens hovede.

Læs hele vurderingen

Bogen rummer en løjerlig, lille fantasihistorie, der gør et realistisk og alment kendt problemfelt nærværende, nemlig barnets håndtering af sine følelser af skræk og frygt. Her er det Leonard,der er så skrækslagen ved synes af bare den mindste hund, at alt om hunde fylder hans lille hoved næsten hele tiden. Historien er mest til oplæsning inden skolealderen, men også i indskolingen kanden være oplæg til en snak om at være bange. Den korte tekst er sat med store, spinkle typer i nogle få linier pr. opslag. Den er lunt underspillet i fremstillingen afhændelserne og klæder fintillustrationerne, der mere end supplerer teksten. De lidt kantede og bevidst hjælpeløse figurer i en helt enkel komposition er udført med en spinkel, overdrevet primitiv og famlende streg, der fintudtrykker Leonards følelse af hjælpeløshed. Der er ikke flere detaljer end nødvendigt, men en egenartet farvelægning med store uudfyldte baggrundsflader i vissentgult skaber følelsesudtryk, derfanger interesse.Leonard er helt besat af hunde. Han ved alt om dem og agerer ofte selv som hund i familien. Men han er bare så bange for hunde. En nat tryller en fe ham virkelig til en stor,bister hund. Men nu viser det sig, at den er tilsvarende bange for de små drenge.

Læs hele vurderingen