Der ligger utvivlsomt et stort researcharbejde bag denne, man kunne kalde den, reportageroman. Handlingen udspiller sig i Nicaragua over 2 mdr. i foråret 1990, den kaotiske overgangsperiodemellem sandinistregeringen og det USA-venlige Chamorrostyre. Vi følger den fra starten temmeligt umodne, 15-årige danske Lilian og hendes lægefar, der udfører et FN-Sisyfosarbejde blandtMiskitoindianere. Desuden er der koblet en lille kærlighedshistorie på, som dog aldrig får lov til at overskygge den egentlige mening med bogen, nemlig med ubesmykket realisme at bekrive livet itroperne som alt andet end paradisisk, selv uden borgerkrigens rædsler. Der er dog heldigvis også plads til glæde og optimisme. C.B. påpeger også, at vor vestlige civilisation tilbyder letteløsninger (ex. bliktage, piller), som er uholdbare i længden for så skrøbeligt et samfund. I stedet er løsningen uddannelse. Det er en velskrevet og engageret bog, som udmærket kunne indgå iundervisningen i 8.-10. klasse, hvor emneter 'oprindelige folk', hvilket også bliver nævnt i det korte, informative efterskrift.