Den er vittig, bidsk og godt skruet sammen, denne tredie, selvstændige bog om Sammy, betjent Madsen og deres opklaringer af lyssky foretagender i Havnsby. Der er indkvarteret flygtninge ilillebyen, og det kan trælasthandlermatadoren, brugsuddeleren og pastor Kragh(rup) Søren(sen) i Gjallerup bruge i deres luskede spil om forsikringssvindel og kulturkorstog. Et mord bliver det ogsåtil, inden freden sænker sig over byen indtil bind 4. Vi glæder os, for godt nok er plottet skabelonagtigt, men Aa.B. får undervejs lukket nogle meninger ud om mangt og meget, TV, fænomenet DenDanske Forening, Barsebäck og andet samtidig med at man smågriner over den gumpetunge landbetjent, når han snyder ved dambrættet eller når det gælder opklaringen af forbrydelser. A la J. M. SimmelsIkke altid kaviar får man undervejs madopskrifter fra fru Madsen, og de er også fornøjelige at læse. Kan let læses af alle fra 12 år, men den egner sig også til oplæsning, måske ligefremdiskussion?.