En mursten fyldt med 225 breve fra Frank Jæger, der selv engang brændte alle de breve, han modtog, måske fordi han var fuld og bitter, måske fordi han ville undgå en bog som denne, hvor megetprivate breve offentliggøres. Ud over brevene fra Jæger er der 70 sider noter, samt personregister, billedfortegnelse og en bibliografi med Jægers og Lassons værker. Lasson har lagt et kæmpearbejde i at opspore brevene, forbinde dem bl.a. med uddrag af anmeldelser og ved via noterne at gøre disse fjerne brevvekslinger mellem den unge talent- og lunefulde digter og især hans litterærevejledere på Heretica forståelige for eftertiden. Det er livfulde, selvoptagne breve først til kæresten, siden især til Bjørnvig, Tage Skou-Hansen og Ole Wiwel. Der er både litterære overvejelser,harmfulde udbrud og ydmyge skrabud for de mænd, der både redigerede og promoverede den populære unge Jægers digte. Men der er også en masse Smalltalk om økonomi m.m. Bogen må være guf for dem, derlide at læse andresbreve og som samtidig har interesse for Jæger og Heretica-kredsen. Jeg vil tro, at bogen bliver mindre efterspurgt end Blixens Breve fra Afrika, men mere end Lassons bøger omSophus Claussen og Olaf Bull.