Billedbogen indeholder en særdeles charmerende beretning om den dag, Helle og Morten er så glade for hinanden, at de laver Kristian. Det er sex-oplysning for de yngste formidlet i en fiktivform, der sætter følelserne, glæden, varmen og kærligheden i centrum samtidig med, at de faktiske informationer om samlejet, befrugtningen og kønsorganerne fremlægges klart og utvetydigt. Teksten,der er sat med ret små typer i blokke indpasset i de store billeder, er ligefremt og ukrukket selvfølgeligt fortalt i et nutidigt talesprog, så der uden at der bliver talt ned til barnet givesgrundige forklaringer også på detaljer i forløbet, uden at det vil give anledning til fnisen eller forlegenhed hos den, der måske længe inden skolealderen får bogen læst højt. Illustrationerne erså instruktive og tydelige, at de også i skolens yngste klasser kan bære gentagne selvstændige repetitioner af historiens oplysninger. Det er store billeder oftest over hele opslag. Med en enkelstreg og dæmpetfarvelægning i muntre kulører skabes en glad og varm atmosfære omkring begivenhederne. Der er foruden handlingsbilleder også plancheagtige tegninger af organer inde og ude og afsædcellens vandring, men det efterfølgende svangerskab antydes kun lige.