3. klasse skal spille teater, og Gert er stolt over at få hovedrollen som Gummi-Tarzan. Desværre bliver det ikke så sjovt, for Gummi-Tarzan får buksevand hele tiden, og Gert bliver drillet -lige som Gummi-Tarzan. Gert går ud i skoven i håb om at møde en ønskeheks. (Det lykkedes jo for Gummi-Tarzan). Det bliver dog kun til en ønskesten, men den lader til at virke, for netop som Gert erparat til at opgive hele forestillingen, ender det med, at alt lykkes: Gerts forældre, der er skilt og ikke tåler synet af hinanden, kommer begge til premieren, Gert spiller fantastisk, ogforestillingen bliver en succes. Det er en god bog om 'det virkelige liv', som det kan forme sig, når man er ni år, dårlig til staveord og læsning, har forældre, der ikke taler sammen og en far,der er et rodehoved. Historien er fortalt med lune og indlevelse, så læserne må både græde og juble med Gert, efterhånden som handlingen skrider frem. Sproget flyder let med mange korte sætningerog megen direkte tale.Typografien er tydelig, lay-outet pænt, og Jens Bach Andersens grå/sort/hvide tegninger passer godt til teksten. Målgruppen er elever i 3.-4. måske 5. kl. De kan selv læsebogen, eller de kan nyde den som underholdende oplæsning.