I denne roman, der foregår i 1990 på den israelsk besatte Vestbred, gør forf. et helhjertet forsøg på at se Palæstina-konflikten fra alle parters side. Det gør hun ved at lade hovedpersonen,den 12-årige, kristne dreng David være talerør. Det er tiden for Intifadaen, og børns stenkast besvares med nedskydninger og arrestationer, og de blodige begivenheder opleves gennem Davids øjnesammen med forskellen i levevis hos kristne og muslimer, og den totale isolation fra de jødiske bosættere. David og hans muslimske ven Daoud finder en dag en tilskadekommet jødisk dreng i ørkenen.Trods alt beslutter de sig til at hjælpe ham, og starter dermed et venskab på tværs af konflikterne. Handlingen afsluttes i 1994, hvor drengene er vokset fra hinanden og ikke kommet deneftertragtede forståelse nærmere. Bagsideteksten lover, at denne bog giver det hidtil mest nuancerede billede af menneskene i konflikten, for mig ser det mere ud, som om den forsøger at reducerekonflikten til et spørgsmål omkendskab til hinandens levevis og tro. Den snyder også lidt på den lovede spænding, men David er da en frisk dreng med alle de gode, kristne egenskaber, man kanforvente. Summarisk person- og miljøkarakteristik, der ikke fremmer troværdigheden. For drengebogslæsere mellem 11 og 14 år.