Kings anden roman, der udkom i 1975, for første gang på dansk, og Kings første forsøg på at skildret et isoleret samfund der udsættes for katastrofer og overnaturlige hændelser, det der så atsige er blevet hans varemærke. Dette første forsøg i genren er faldet ualmindeligt heldigt ud. En beretning om livet i en lille idyllisk by i Maine, Salem's Lot, langt fra alfarvej, hvilende i sigselv, befolket med en lang række arketyper, der lever et begivenhedsløst liv, lige til den dag en mystisk fremmed kommer til byen og køber det gamle forfaldne hus på bakken over byen. Så tagerbegivenhederne fart, folk forsvinder sporløst, zombier vandrer i gaderne, vampyrer slår til, samfundet går stille og roligt i opløsning, og kun en lille skare tager kampen op mod det onde, medforfatteren Ben i spidsen, en kamp der ikke kan vindes, ondskaben lever videre. En hårrejsende gyser, fortalt i lange brede strøg med en stadig stigende spændingskurve efterhånden som lag på lagafdækkes, åndeløstfængslende, tilsat en befriende sort humor, der bærer denne (set i det klare dagslys) vildt usandsynlige historie igennem, gysets mester når han er bedst.