Pipaluk

Forf. har bl.a. skrevet Øreflip og Leopard (91/16). Romanens hovedperson er grønlænderpigen Pipaluk, de bor i DK med mor og lillebror. Det er sommerferie, P. har netop fået et plastikben,følgerne af et færdselsuheld. Men den ydre handling er ikke det væsentligste. I en form, der minder om stream of consciusness vekslende med megen direkte tale, tegnes et psykologisk portræt af P.,der er påvirket af sit pludselige handicap. Hun er en kontant pige, har lært at gøre sig hård, ofte uvenlig overfor broren, men også omsorgsfuld. Hun har tidligt påtaget sig en voksenrolle medmedfølgende bekymringer. Hun søger at kompensere for den grå hverdag og savnet af sin far, fx er Grønland for hende et sted, hvor alt er godt. Flere steder i bogen flyver hun på sine stylter til enmusisk og smuk verden, hvor hun har begge ben. Teksten er sat i en åben sats. Den surrealistiske forside afspejler flot P.s længsler. Sprogligt veksles mellem nøgtern hverdagsrealisme og en meredrømmende, poetisk tone ifantasiafsnittene. Hele tiden er levnet plads for læserens egen medleven og fantasi. Det gør, at bogen lever videre i en, men samtidig kræver både form og indhold noget afsin læser. Bogen ligner ikke de fleste. Den kan læses fra 13 år og højtlæses for større børn.

Læs hele vurderingen

Romanen koncentrerer sig om en lille, grønlandsk familie, der bor i Danmark, Pipaluk, hendes lillebror og mor. De fungerer rimelig godt sammen, faderen har Pavia aldrig kendt, Pipaluk huskerham knapt, men fantaserer meget om ham. Handlingen rækker over en sommerferie, hvor pigen er ved at vænne sig til en protese, efter at hun har mistet det ene ben ved en bilulykke. Hun demonstrereren egen råstyrke ved at gøre en realistisk og besværlig hverdag spændende, bl.a. ved at lege detektiv. I nogle tilfælde tager fantasien helt over og bringer hende ind i en anden verden, når hunbefaler sine stylter at flyve. Det giver hende nogle meget smukke og drømmeagtige oplevelser, som hun bagefter kun svagt erindrer. I denne drømmeverden er hun ikke handicappet. Dem, hun møder,samtaler hun med på et åndeligt, abstrakt plan, der ligger langt over hendes barnealder. Beskrivelsen af denne tilstand er rig og poetisk, men efterlader en lidt diffus fornemmelse. Fantasi ellertrance? - En tung modvægtmod denne side af bogen er slutningen, hvor børnene kaldes til Odense til den ukendte faders dødsleje, men ikke når frem, før det er for sent. Det vil på mange børn virkefrustrerende ikke at få en harmonisk udgang, når der ellers er lagt op til, at her er en pige med styrke og livsmod. Bogen kan læses i 5.-7. kl., hvor den let vil fange med sin rappe dialog,genkendelige familierelationer og en del spændende passager.

Læs hele vurderingen