Tupilak : skuespil

Enquists nye skuespil hævder sig fint i billedet af hans dramatik, og det vil kunne anvendes f.eks. som / min morfars hus, som det i øvrigt kan have mindelser om. Tupilakken 'er det onde somsniger sig ind i en snehytte hvor mennesker lever i fred', eller i et ægteskab og volder ulykke. Ting der brydes op, liv der slutter, kroppe der dissekeres er som tupilakken grundsymboler i dettemeget komplekse og komplicerede drama. Det starter i første akt ganske realistisk med et brat opbrud i et ægteskab - mens anden akt bliver symbolsk / drømmeagtig, hvor en person trænger ind, måskesom Rilkes dødsengle: en livgiver. På stykkets psykologiske plan tales om 'de usynlige frostskader' i mennesket. Stykket er delvist baseret på en virkelig forbrydelse: en prostitueret blev fundetdræbt og professionelt dissekeret, en fagmands værk. Er en af stykkets personer morderen, og søgte han efter disse 'frostskader'? En 'forundersøger' erindrer om denne kriminalistiske baggrund fordette dybtforuroligende drama, der med forfatterens afsluttende arbejdsnotater egner sig meget fint som læsedramatik.

Læs hele vurderingen