Fortællinger om farfars fantastiske hund

Thorstein Thomsen har ikke meget til overs for forældregenerationen, der spekulerer alt for meget på, hvordan ting tager sig ud. Det er de gamle og børnene, der får al sympatien. De er nemligene om at se det væsentlige i tilværelsen. Farfar i bogen fortæller sit barnebarn om dengang han var dreng og havde hunden Pølle. Farfaderen er efter et måske spændende liv endt i et kedeligtrækkehus. Han er ensom og prøver gennem sine hundefortællinger at lokke barnebarnet til at komme på besøg. Han bruger 1001 nats kneb med at slutte hver fortælling med en 'klippehænger'. Det er ensød og rørende historie. På det ene plan om hunden Pølle, der har alle de skavanker en hund kan have, men som alligevel elskes og beundres. På nutidsplanet fortælles om en fortravlet tid, hvormennesker ikke har tid til hinanden og slet ikke har overskud til at elske og beundre. Bogen vil være fin som oplæsning i indskolingen. Erik Hjorth Nielsen har tegnet, så Pølle næsten harmenneskelige træk.

Læs hele vurderingen

Når gamle menneskers brogede liv skal reduceres til et lille værelse på et plejehjem eller lignende, udvikler det sig ofte til en trist historie. Når ens farfar så tilmed har væretopdagelsesrejsende, har stået 5 meter fra en isbjørn, siddet i templerne i Thailand og meget mere, er der for alvor lagt op til en sørgelig historie. Således går det ikke for den 7-8-årigejeg-fortællers farfar. For han evner nemlig at leve i nuet og bruge de forhåndenværende midler til at skabe sig et godt liv. Således går det til at farfar i sit grønne safaritelt, som er slået oppå terassen i Helsinge, på sit zebraskind fortæller sit barnebarn om sit liv. Og det er ikke en fortælling om safarijagt og farlige slanger, men såmænd historien om den hund, farfar havde somdreng, og som var noget ganske særligt - i hvert fald for farfar. En lille velskrevet oplæsningsperle for de 6-8-årige, der viser, hvordan det ikke altid er de mest dramatiske oplevelser, derviser, hvordan det ikke altid er de mestdramatiske oplevelser, der lagres bedst i hukommelsen, men ofte nogle mere følelsesbelagte oplevelser. Fortællingen er holdt i en naivt oprigtig tone, derformidler farfarens kærlighed til hunden Pølle på en måde, så tilhørerne vil være solidarisk med hunden, som kun børn kan være det. En erindringshistorie, der vil sige både børnene og den voksneoplæser noget. Illustreret med livfulde sort - hvide tegninger af Erik Hjorth Nielsen.

Læs hele vurderingen