Roman for unge fra ca. 13 år. Det er natten, før Roberto kaldet Robban, fylder 13 år. Hans mor og stedfar skal i byen, storesøsteren er optaget af sin kæreste, og lillebroderen sover. Robbanhar en plan. Han vil stikke af. Han fantaserer om fremtiden, og om hvad hans familie vil sige, når de tror han er død. Han vil gerne vide, hvor meget han er værd. Robban tager af sted, men nattenbliver helt anderledes, end han havde forestillet sig. Først og fremmest fordi han møder den gamle kvinde, Clara, og den unge Veronica. Sammen med dem træffer han andre mennesker, der er ude inatten, og han finder ud af, at det dyrebareste i verden er et lille barn, livet. En del klogere beslutter Robban sig for at vende hjem, og han ligger pænt i sin seng, da familien kommer ommorgenen for at vække ham. Bogen er særdeles velskrevet. Sproget er frisk og mundret, og de filosofiske emner, livet og dets mening, godt og ondt, blivet behandlet på en naturlig måde, der hverkener moraliserende ellerpåklistret. En velskrevet, engagerende ungdomsbog. Udgivet i Gyldendals Grå Serie i seriens sædvanlige udstyr.