Ovenpå det tynde bd. 5 er tegneserie-antologirækken Gale streger tilbage ved fuld styrke med dette 6. bind. Titelhistorien, der også har leveret motivet til den iøjnefaldende forside, er enhumoristisk bagatel på kun 6 sider - men en veloplagt bagatel af nogle af den danske tegneseries førende navne, heriblandt Sussi Bech. Hovedindholdet i albummeter imidlertid første del af Paul ArneKrings føljeton i 3 dele: 'Mette, Bolette og løven'. Læserne af Gale streger stiftede allerede bekendtskab med privatdetektiven Bolette Hansen i udgivelsesrækkens 3 første bind, og dette møde medP.A. Krings krimi-gyser gav appetit efter mere. Det nye udspil skuffer da heller ikke: plottet er (foreløbig) vanskeligt at overskue; men tegnerens detaljerige, realistiske streg, med forkærlighedfor jugendstilen, er af høj kvalitet. Blandt antologiens øvrige bidrag finder man bl.a. en grum lille, allegorisk fabel om identitet og rollespil, tegnet af Kræsten Byskov, og en kort krimi-novelleom fordomme og omangsten for angsten som selvtægtens bedste forbundsfælle (af Lars Bo Andersen og Lars Jakobsen). Gale streger 6 rummer endnu flere læseværdige indslag og ligner snart for alvordet længe savnede udstillingsvindue for moderne dansk tegneseriekunst. Fra ca. 13 år - også for voksne.