Tidsmæssigt strækker bogen sig fra juli 1943 til august 1945, geografisk fra Hvideruslands skovområder til Milano. - Under et slag isoleres hovedpersonen, der er jøde og russisk soldat, bag detyske linier, hvor han tilslutter sig en jødisk partisangruppe, der - da fronten tidligt i 1945 efter mange begivenheder indhenter den - bliver holdt uden for krigen. Gruppen søger herefter vestpåog sydpå for at komme til Palæstina. - Handlingen er mesterligt sammensat på baggrund af forskellige gruppers virkelige oplevelser og bæres ydermere frem af mundret, varieret og præcissproganvendelse. - Bogens største styrke er en levende og minutiøs personskildring, hvor læseren via den reflekterende og tvivlende hovedperson får indblik i den psykologiske baggrund for statenIsrael og zionismen. Billedet bliver meget stærkt og nuanceret, bl.a. fordi jødisk holdning og tankegang fremstår væsensforskellig fra andres; men dette kan samtidig være en svaghed i forhold tillæsere uden kendskab til jødiskkultur, som muligvis vil finde bogen for indforstået.