Underlig - forunderlig - vidunderlig er ord, der kan bruges om denne store roman. Den bevæger sig ubesværet i tid, rum og stil i et stort anlagt mønster, forvirrende og dunkelt i begyndelsen,stykkevis klarere efterhånden. Den snærer sin læser ind i en magisk spænding, før den til sidst i en gestus reder trådene ud og belyser den store sammenhæng. Bogen er flot komponeret og beherskeren blanding af familiedrama, krimi, fantasi, myte og magi. Hvor vi end er i dette rænkespil, leder sproget på vej i sin vekslende rytme og ro - eller uro, som når vi i Oslos efterårlige snesjapskygges af en ukendt fjende eller fascineret lytter i Mongoliets månelyse nat til de syv legender om månestenene, Zarens juveler. Snart er vi i Skt. Petersborg i Zartiden, vi finder barndomsminderved Ladogas bred, vi sveder af dårlig samvittighed i flyet til Johannesburg over en diamanthandel og føler ensomheden hos Nikolaj, bogens barn og nøgleperson. For han er den, der skal finde deforsvundne juveler, såmånen kan få sin kraft tilbage, for at menneskene kan bevare drømmene og længslen. Bogen er, nøgternt set også sindbillede på menneskets værdighed og kampen derfor. Den ermeget mere, men i hvert fald for de ældste elever.