Forfatteren Tine Bryld og billedkunstneren Pernille Kløvedal Helweg har tidligere udgivet bøger sammen, fx to om de grønlandske fanger i Herstedvester, men også hver for sig er de kendte ibibliotekssammenhæng. I denne bog har de ønsket at give et billede af gadens børn og unge i Guatemala, El Salvador og Danmark. På trods af de store forskelle i velfærd mellem Mellemamerika ogNordeuropa er der også mange lighedspunkter, især at børnene begge steder føler sig uønskede, forhadte og på krigsfod med myndigheder og autoriteter. Hovedvægten i bogen er lagt på interviews. Deter altså den enkeltes historie, fortalt af vedkommende selv, der viderebringes. Rystende beretninger om omsorgssvigt, incest, vold... Interview-formen har forårsaget, at det mest er danske forhold,vi præsenteres for. Sprogbarrieren og brugen af indtil flere tolke forhindrede længerevarende samtaler med mellemamerikanske gadebørn. Her kommer så Pernille Kløvedal Helwegs illustrationer tilhjælp, ligesom hendessort-hvide stregtegninger giver et hudløst og afslørende billede af de narko-prostituerede på Vesterbro. Der er efterhånden udgivet en del om gadebørn og narkoprostitution iind- og udland, alligevel bør der også være plads til denne engagerede beretning om en udstødt gruppe, både i børne- og voksenafdelinger, samt på udd.inst.bibl.