Den meget priste nigerianske forfatter fortsætter her i helt samme univers som Sultens vej, 1993, nu blot som en sangcyklus bestående af lyriske korte kapitler. Vi møder igen drengen ogåndebarnet Azaro og hans forældre i en nigeriansk landsby, hvor de kæmper for at overleve i et samfund, der er kastet ud i en smertefuld omstillingsproces i forbindelse med overgangen tilselvstændighed. Det ydre kaos af frygt og politisk terror forårsager naturligt nok også et indre kaos hos et helt folk og dets åndeverden. Romanen fortælles i en vrimmel af billeder, syner, drømme,myter og historier, der har Azaro og hans forældre som faste holdepunkter og forbindende led. Tilsammen gennemleves både apokalypsen og skabelsen - en renselsesproces der måske ruster dem bedre tilmed værdighed at tage del i omskiftelserne og tro på de gode værdier. Romanen er livsbekræftende i sit magiske univers, og den giveren bragende flot indsigt i en fremmed forestillingsverden.Dejligt og ligefremt sprog, som erletlæseligt. Alligevel vil den forekomme en del læsere vanskelig, fordi den er skrevet i en helt anden fortælletradition. Målgruppe som forfatterens forrige.