Døgneren

Forf. nye roman minder på mange områder om hendes sidste Morgenåbner. Der er tale om en næsten sociologisk realisme, et nærbillede af en beskeden virkelighed hos en gruppe danskere, som viallesammen kender, men i virkeligheden ikke ved så meget om. Vi befinder os igen i den danske provins - nu blandt 'sociale tilfælde': bumserne og dem på varig bistand. Bogen søger indefra på ensolidarisk måde at skildre hverdagen med fællesskab, druk, pengemangel og uansvarlighed i forhold til børnene. Hovedpersonen er den handicappede Aske, der er alene med sin 6-årige søn og sat underpersonlig administration af kommunen. Han fornemmer umyndiggørelsen, men orker ikke oprøret på en anstændig vis. Ej heller at sætte grænser for sønnen og kammesjukkerne. I det hele tagetkendetegner det bogens personer, at de higer efter en omsorg på deres egne betingelser. Den blide Aske gør oprør, men på en sølle måde. Romanen er vældig godt skrevet, og personerne træder heltentydigt frem ikke mindst i kraft afsproget. En beskrivelse fra dagens Danmark hvor desperation og afmægtighed råder sammen med småplat og snyderi - både her og der.

Læs hele vurderingen