Det glade vanvid ligger i forlængelse af to tidligere Haller-bøger, Hjertebogen (1990) og Kærligheden at føle (1992). Tidsmæssigt er handlingen nået ind i 70'erne, og også her bruges rejsensom metafor for et centralt motiv i forfatterskabet, identitetssøgningen, eftersøgningen af hvor grænserne for moralen, kærligheden, smerten går. Thorkild er arkitektstuderende og på studietur tilParis. Bor hjemme i Århus sammen med Hanne i et knirkende forhold, men forelsker sig på turen stormende i den gifte Selene. I et brus af erotik og lykke beslutter de to sig til at blive i Paris,men fortiden indhenter dem. Sprogligt er Bent Haller helt på toppen i denne vidtfavnende, underholdende og grumt morsomme skildring af ung kærlighed, smerte, druk og oprør, konsekvent anskuet medThorkild som synsvinkelbærer. Sideløbende giver bogen et fint tidsbillede gennem det kollektiv studieholdet udgør, lige fra svirebrødrene Kingo, Brorson og Kirkegård over den irriterende Mette medden digteriske åre tilduksedrengene med de altid parate notesblokke. Her er der tale om ren, uforfalsket 70'errealisme med pariserstemning. Det er en bog, der vil kunne læses med udbytte af deældste af folkeskolens elever, men som helt klart væsentligst henvender sig til gymnasie- og studieungdommen og den generation, der selv var ung i 70'erne.