Ansigter, hensigter : digte

Naturen har lige siden debuten i 1980 været grundlaget i Peter Nielsens lyrik. Vel at mærke ikke i form af store kosmiske visioner, men fastholdt på mikroplanet gennem tætte sansninger oghårfine registreringer. Således er hans nye digte - der rummer eksempler på korte, sprogligt fortættede tekster og lange suite-agtige forløb - fyldt med græsstrå, sneglespor og landskaber,gennemskåret af markveje og kreaturstier: kort sagt alt det oversete og uanselige »som ikke overlever / vores navngivning« i en verden der er instrumenteret og gennemrationaliseret. PNs digtearbejder stille og vedholdende nede blandt tingene og med en eminent sans for sprogets mindste forskydninger og bevægelser i forsøget på at indkredse »den kraft der holder til / i overgangene.«Omkostningerne ved PNs registrerende, strømmende stil, hvor sansningerne sættes op mod hinanden uden at indgå i en forudgiven orden eller sammenhæng, er at digtene ofte får en fragmentarisk,uafsluttet karakter som om digteren ikke kanbeslutte sig til hvornår han skal holde op. Fordyber man sig og er lydhør, som disse tekster kræver, finder man ud af at det er alt andet end tilfældigtog en velovervejet poetisk 'metode'. Sammen med Medfødte sekunder fra 1992 bør denne nye samling give PN de læsere som han fortjener.

Læs hele vurderingen