Ballet er moderne, og her er allerede den tredje bog om ballet for børn udkommet i 1994. Nærværende bog er en billedbog, som med Mathilde på 12 år som vejviser fortæller om hverdagen somballetbam på Det kongelige Teaters balletskole. Her beskrives, hvordan man kommer ind på skolen, hvordan hverdagen går med ballet, men også med almindelig skolegang på teatret, den årlige eksamen,hvor nerverne står på højkant, hvad ballet er (de mest enkle positioner og trin forklares), kammeratskab, og, som det mest spændende, hvordan det er at være med i rigtige forestillinger,efterhånden som man bliver dygtigere. Mathilde ligner en rigtig balletdanser, køn, lys, alvorlig og vist nok meget dygtig. Teksten er overalt ledsaget af flotte og skarpe farvebilleder af Mathildeog hendes arbejdsplads. Det er en meget struktureret og arbejdsom hverdag, der her beskrives, men man forstår børnenes optagethed af dansen og miljøet, og bogen her vil sætte gang i mange drømme omen spændende tilværelse somballetdanser. Bogen afsluttes meden kort gennemgang af meget opførte balletters handlinger samt en ordliste. Billedbogen kan anvendes til børn fra ca. 6 år tiloplæsning, og børnene kan selv læse den fra omkring 10 år. Det er først og fremmest det flotte billedmateriale, der adskiller bogen fra Flemming Rybergs: Den lille balletbog, (94/ 10) som dog harlidt mere historisk stof med.