Charles Bukowski, der døde for nylig, beskrev i sit forfatterskab sig selv uden forskønnende adjektiver. Han var en uskøn, men charmerende bums, som livet igennem ernærede sig ved forefaldendearbejde, men i sine sidste år med undren måtte konstatere, at han efterhånden kunne ernære sig ved at skrive. Udvalget her bringer et bredt udvalg af de digte, han skrev og udgav med start i 1946.Poesi, der i sin bevidsthedsstrøm knytter an til Whitman-traditionen, men i øvrigt tematisk ligner Bukowskis prosa, der på sin side ofte minder om prosalyrik: For Bukowski drejer det sig om atoverleve som den boheme, han på godt og ondt var. En boheme, der er bidt af kvinder, hestevæddeløb, sprut og ærlighed - og som sådan et værdigt medlem af The Best Generation, gruppen, der kom tilære og værdighed i tresserne, men allerede tidligt i 50'erne huserede i jazzmiljøet som hipstere. Et godt udvalg frit strømmende digte fulde af Bukowskis lune og sprogfærdighed og en gave til demange ikke mindst ungeblandt bibliotekernes lånere, der efterhånden har opdaget Bukowski og hans forslagne kynisme.