Stig Dalagers forfatterskab bevæger sig ubesværet mellem genrerne, fra den store episke form, (senest Glemsel og erindring, 1992), over dramatikken til det lyriske. Rejsemotivet har altidværet fremherskende i hans digte, og således også her i en samling af øjebliksbilleder og dagbogsnotater fra et ophold i Wien. I de korte, titelløse digte fastholdes iagttagelser fra byens gader ogparker, indfanget i hurtige glimt, og mere personlige tekster, henvendt til barnet og den elskede. Byen Wien er stedet, hvor fortid og nutid mødes: borgerkrigen i det nære ex-Jugoslavien ogfortidens forbrydelser i form af nazilægen Dr. Schöngrün - et andet af samlingens gennemgående motiver. Teksterne kobler på en vellykket måde det eksistentielle og det historisk / tidskritiske ogdemonstrerer i selve deres brudte form forfatterens opfattelse af at historien og tilværelsen ikke følgeren forudbestemt bane, 'Snarere er den en græshoppe, / der uudgrundeligt / springer frem ogtilbage / fra sted til sted'.Visse af digtene har en tendens til at overlade for lidt til læseren, og bedst er de tekster hvor en stemning eller en iagttagelse får lov til at tale for sig selv,uden hævede pegefingre. Samlingen bliver vel ikke stående som et hovedværk i forfatterskabet, men den er et vedkommende udtryk for, at det stadig er muligt at forene det personlige og detsamtidskritiske.