Jan Mogensen har en lang produktion af billedbøger bag sig. Mest kendt er hans Bamseskikkelse. Nu får børn mulighed for at møde Bamse som professor. I en ordbog med mere end 100 låger og over400 forskellige ord udformet i kraftigt pap og stort format har Jan Mogensen lavet en dansk version af Scarrys ordbøger. Naturligvis uden sammenligning iøvrigt. Med agerende bamser beskrives devigtigste ord fra hverdagen fx. dyr på landet, i skoven, i Zoologisk have. Indendøre kan man finde de vigtigste ord fra et køkken, badeværelse, dagligstue, børneværelse og en butik. Under klappenkan man så læse navnet på dyrets unge eller ting, som tilhører interiøret. En overraskende morsom association fandt jeg under badevægten - nemlig en motionscykel. Der er også lavet en Bamsejagt, såman kan være heldig at finde professor Bamse under en af lågerne. Det er en ordbog henvendt til de yngste læsere, som på en sjov måde i første omgang ved hjælp af deres voksne - kan få udvidet ogudviklet deresordforråd. Selv om Jan Mogensen stadig holder sig til pastelfarver, har han anvendt den kraftigste farvelægning, jeg kan mindes. Han formår at forene underholdning og lærdom på etkunstnerisk højt niveau. Det er dansk, når det er bedst!.