Min lektørkollega efterlyste i udtalelsen til Den nat Kristian blev til (93/47) noget om fosterets udvikling. Den udfordring har forlaget taget op her i Det år Kristian fik en lillesøster.Bogen består af nogle punktnedslag i Kristians liv i de 9 måneder, hans lillesøster ligger i moderens mave. Begyndende ved Kristians 2 års fødselsdag, hvor ingen kender til lillesøsters eksistens.På skiferien i Norge i januar kender Kristians mor og far godt til det nye, der skal ske, men først ved fastelavnstide fortæller de Kristian, at han skal være storebror. Undervejs i forløbet hørervi om fosterets størrelse via sammenligninger, børn kan forstå: en ært, en vingummibamse, et farvekridt, en hamster osv. indtil fødselen, hvor det abstrakte bliver til en lillesøster: Anna. Itværsnit af mors mave vises lille Annas udvikling, og vi får forklaret, hvordan hun får næring, hvordan hun bevæger sig, og hvorledes hun bliver født. Som i forgængeren går også her den fagligeoplysning og den varme ogstemningsmættede historie op i en højere enhed. Og en buket gule tulipaner forbinder på poetisk vis bogen med Den nat Kristian blev til. Susanne Dyhre-Poulsens runde ogløse tegninger er ikke i sig selv bemærkelsesværdige, men understøtter på bedste vis stemningen af harmoni og glæde i historien. God fødselsforberedelse for de 3-7-årige.