Med tre digtsamlinger: Min moders datter, 1991, Mit uvirkelige liv, 1992, og I mit drømmeland, 1993, samt to prosaudgivelser: Mit liv som barbar, 1993, og Heltens tykke kone og andrehistorier, 1994, har Janina Katz for alvor slået sit navn fast som en digter, man må regne med. Det er derfor med forventning, at man giver sig i kast med denne nye digtsamling, og man skuffesikke. På sine kun 51 sider reflekterer denne smukt tilrettelagte bog en midaldrende kvindes sind og hele livsvisdom. Det sker tilsyneladende ubesværet, fordi det netop er scener fra det virkeligeliv, der i digterens gengivelse dels almengøres, dels udkrystalliserer det gamle, humanistiske livsgrundlag: at leve og lad leve; men lige under overfladen suger en smerte, som digteren kun styrerflot af gennem brugen af bl.a. barsk galgenhumor som udtryk for en resigneret optimisme-på-trods-holdning. Digtene og de tre korte prosastykker er med deres uforstilt naturlige sprogbrug ganskeletlæste, men fulde afassociations- og sprogoplevelser for såvel mænd som kvinder, der er ud over den første ungdom.