En ny digtsamling indeholdende mange blandede drops og bitre piller fra den produktive forfatter, Peter Poulsen. Titlen alluderer til verdenslitteraturens måske mest berømte kranium, nemligden afdøde hofnar, Yoricks hoved, som Shakespeare lader sin Hamlet henvende sig til på kirkegården i sit drama: Hamlet. Denne Yorick har sidenhen i litterær sammenhæng ofte signaleret /symboliseret meditation over døden. Således også her i denne digtsamling, hvor tanker om livets forgængelighed og filosoferen over menneskelivets genvordigheder og øjeblikke, er fremherskende.Digtsamlingen tager passende sit udgangspunkt i Helsingør og slutter samme sted, men ind imellem føres læseren vidt omkring i verden, i tid, og diverse digtformer. Indholdsmæssigt er flere afdigtene direkte tilegnet bestemte navngivne personer (nulevende såvel som historiske ), der er flere referencer til musikkens verden og stilistisk er et gennemgående træk i disse modernistiskedigte den hyppige brug af modsætninger.Tilgængeligsgraden er ikke afskrækkende, skønt sproget nu og da er præget af en del fremmedord. Tonen virker bekymret ikke at forveksle med forsagt, for idenne digters lyrik findes stadig det barske sociale engagement.