Vi er i Hvor er Ferdinand med på en poetisk og tyst eftersøgning på én, vi ikke ved, hvem er. Den store gule måne kigger langt efter Ferdinands fodspor uden at kunne løse gåden. Heller ikkekatten, stjernen, hunden eller fisken i vandet har set ham, og bogen ender uden at have fundet denne mystiske Ferdinand, men nøjes med at henvise os til, at i Her er Ferdinand vil han være atfinde. Der vises et billede af næste bog, så vi derved føres videre. I Her er Ferdinand finder vi så det søde pindsvin Ferdinand, der har været på en lang nattevandring. Nu må han trave den langevej hjem og kan endelig lægge sig til at sove hele dagen i det bløde efterårsløv og vente på, at det atter bliver nat og tid til nye pindsvineoplevelser. Den korte tekst på de hvide venstresiderledsages af Lilian Brøggers smukke, rolige og enkle akvareller, alle i dybe natmørke eller rødlige morgentoner. Illustrationerne er en fryd for øjet og kan billedlæses af de 2-4-årige. Den enklehandling bygger fint enspænding op for de små, men det ekstreme afhængighedsforhold bøgerne imellem er problematisk. Det er en finurlig ide at henvise til næste bog for at finde Ferdinand, men jegkan langt ind i moderhjertet fornemme følelsen af uforløsthed, når man kun har lånt første bog med hjem fra børnebiblioteket.