Victors Victor

Som i novellesamlingerne, Så megen vrede, (1993), og Det mørke, (1994), tager Mads Brenøe i sin første roman læseren med ind i et flimrende, klaustrofobisk univers, skabt af videoernes ogTVkanalernes hurtige skift og æstetiske iscenesættelse af virkeligheden. "Jeg er vild med årsager" hævder bogens hovedperson og jegfortæller et sted, men i både hans og romanens univers er dettværtimod tilfældighederne og de manglende årsagsforklaringer der dominerer. Ingenting er hvad det giver sig ud for at være i den unge Victors liv, som ud over at zappe rastløs rundt mellemTVkanalerne bringer ham i berøring med en række mennesker, hvis historier han mere eller mindre frivilligt involveres i. Men eksisterer de personer han møder i virkeligheden, eller er de blotprojektioner af hans egen fantasi, og myrder han i virkeligheden den gådefulde Vivian før hun i romanens afsluttende undergangsvision forvandler sig til den frelsende engel, der skal befri ham fraragnarok? Således slører romanen mereend den afslører i sine beskrivelser af uforløste psykiske bindinger, kropsangst og selvdestruktion, men - som noget nyt hos Brenøe - også båret af en næstenmetafysisk længsel efter at trænge ind bag tingenes overflader og forvrængninger og "få to minutter, hvor du er dig selv". Der lægges mange spor og motiver ud i historien, men romanenssymptombeskrivelser samler sig aldrig til et rigtigt vedkommende eller nuanceret portræt af dens hovedperson.

Læs hele vurderingen