Bøger / skønlitteratur for børn / sjove bøger

Grisens hus

Del 1 af Grisens hus

Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Som barn får Prins Knud en gris som legekammerat. Da han bliver konge, glemmer han grisen, indtil han en dag spadserer i slotsparken.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 18. dec. 2018

Man skal ikke lade sig afskrække af, at denne billedbog er i sort/hvid. De krøllede, lidt karikerende tuschtegninger, der ikke ligner noget andet af Lillian Brøgger, er lavet så flot ogfinurligt, at farver ikke er nødvendige for at give ill. gennemslagskraft. Det er billeder, der både levende karakteriserer personer og gris, og viser historiens store linjer, samtidig med at degiver sjove detaljer fra sig ved nærmere betragtning. Historien fortæller om Prins Knud, der som barn får en gris til legekammerat mod at love sin mor at vaske den og holde den indespærret, så denikke sviner sig til i mudderpølen. Grisen bliver således symbolet på det 'indre dyr', der tæmmes gennem opdragelsen, så efterhånden som Prins Knud vokser til og får travlt med at studere og regere,glemmer han grisen. Først da det forsømte slot er ved at falde sammen om ørerne på ham, genopdager han grisens hus, og med stormende gensynsglæde genforenes konge og gris, hvor de startede ibarndommen: i mudderpølen.Historien har en fin indre logik og en varme og humor, der skinner igennem den tilstræbt eventyragtige enkelhed. Men man kan godt mærke på slutningen, at der følger enfortsættelse, man sidder tilbage med en nysgerrighed efter at vide, hvad der kommer ud af genforeningen. Fra 3 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

I denne fornøjelige og morsomme s/h billedbog oplever vi Lilian Brøgger i et nyt rollefag som løssluppen humoristisk illustrator. Og det klarer hun med bravour. I en anderledes, let ogsitrende streg tegner hun præcist så festligt og vildt, som billedbogsbrugerne i skolens 3-4 første årgange elsker. Den sjove og velskrevne eventyrtravesti handler om kong Knud, som er lige ved atglemme sin barndoms legekammerat, grisen, der bor i slotsparken. Det er ikke fordi, der er særlig meget kød på historien, men den fortælles med charme og humor, så man glæder sig allerede til dennæste kong Knud-bog, som udkommer til foråret sammen med et kassettebånd med dramatisering af de to historier. Men foreløbigt er Grisens hus et kærkomment bidrag til dansk billedbogshumor. I deyngste klasser kan børnene billedlæse historien, mens gode læsere i 2. og 3. klasse selv kan klare teksten. Oplæsning vil naturligvis være en hyggelig mulighed.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 1999

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 9. feb. 1999

Den gode fortælling om prins Knud (1. udg. 1990), der efterhånden glemmer sin barndoms legekammerat, grisen fra mudderpølen, har fået nye billeder. Ikke alene er der tilføjet farver i fantastisk smukke harmonier og kontraster, alle opslag er også nytegnede til denne udgave. Teksten er identisk med 1. udgavens, men den pakkes sammen på færre opslag. Billedsproget er ligeledes mere komprimeret og dynamisk. Farverne bruges bl.a. til at understrege fortællingens tematik: opdragelsens tæmning og fortrængning af menneskets mere primitive sider og er alt andet lige med til at give denne udgave mere umiddelbar appel til glæde for nye generationer af billedbogslæsere fra 3 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 1999

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 9. feb. 1999

Brøgger og Thomsen har i en række billedbøger vist, at de klæder hinanden godt. Her får vi så en ny udgave af deres første bog om Grev Gris fra 1990. Teksten er den samme om kong Knud, der genfinder sin barndoms legekammerat, grisen, med en sådan gensynsglæde, at de begge havner i mudderpølen. Illustrationerne er nytegnede og festligt farvelagt med akvarel. Sammenlignet med 1. udgavens sort-hvide tegninger forekommer de mere tamme og ordentlige. Der var et mere fandenivoldsk schwung over de originale tuschtegninger. Hvor forsiden i 2. udgaven kan ligne så mange andre billedbøger, strålede 1. udgaven ikke blot af festlig originalitet, men også af flot grafisk helhed. Dette er naturligvis indforståede detaljer for særligt interesserede samlere og kendere. For målgruppen af børn i indskolingsalderen er den nye udgave utvivlsomt lige så sjov og charmerende som den gamle. De fleste vil endda med garanti foretrække den farvelagte. O tempora, o mores.


Politiken

d. 17. nov. 1990

af

af

Marianne Hiort-Lorenzen

d. 17. nov. 1990


Børn & unge

Årg. 22, nr. 3 (1991)

af

af

Lilly Als

Årg. 22, nr. 3 (1991)


BUM

Årg. 10, nr. 4 (1992)

af

af

André Wang Hansen

Årg. 10, nr. 4 (1992)


Berlingske tidende

d. 18. dec. 1990

af

af

lp

d. 18. dec. 1990