I en dramadokumentarisk stil fortælles en muligvis (?) sandfærdig historie, der foregår i 1949. Fire unge drager på isbjørnejagt fra øen King Island/Ugiuvak i Beringshavet. De 3 er inuiter,mens den sidste er en amerikansk pige, som absolut vil med på turen, der får et dramatisk forløb med tragiske hændelser og delvist lykkelig udgang for 2 af dem. Med den overlevende Vincent somfortæller er bogen en dag-for-dag beretning om de 22 dages strabadser på isflager i drift, inden de overlevende efter umenneskelige anstrengelser i det hvide og kolde helvede vender tilbage tilfastlandet og bliver fundet. Titlens sorte dagbog er den dagbog, som pigen Angie fører under turen, og som Vincent sent på turen læser, og hvor det afsløres, at hans kærlighed til hende ergengældt. Bogens slutning viser frem til et møde mellem de 2 sommeren efter. Vel har det været en dramatisk tur, og bogen er som sædvanligt fra Egli's hånd velskrevet, men i øjeblikket er det ikkeet emne, læserne i målgruppen fracirka 12 år allerhelst vil læse om. Naturdramatik er ikke et hit, og det er i dette tilfælde lidt synd, for bogen er god nok til at burde læses eller læses op forbørn et par år yngre.