Hermed et kærkomment gensyn med Sune. Han er gået i seng, fordi far og mor synes, han skal sove. Men Sune er ikke træt. Han er rastløs, putter dukken, drikker vand og bliver våd, fordi hanleger med sæben. Bedst som forældrene tror, han endelig sover, kommer han i tanke om, at han har glemt at sige godnat til katten Putte. Så falder han endelig i søvn - under bordet - for der findesvist ikke noget mere beroligende, end en varm kat, der spinder. Illustrationerne er i Tord Nygrens velkendte sikre streg, hvor handlingen udspiller sig i et hyggeligt univers. Format, udstyr ogstil er den samme som i de tidligere bøger om Sune. Så vel de alleryngste læsere som deres voksne kan nikke genkendende til den klassiske, ofte dagligt gentagne situation, hvor barnet har svært vedat falde i søvn. Måske var det en oplagt idé at anskaffe sig en kat? For husfredens skyld. En oplagt anledning til at snakke om aftenenhygge, rutiner og behov.