Rose Lagercrantz og Ib Spang Olsen har lavet en sjælden og ganske særlig bog. Deres bidrag er ét hele, men hver for sig har de leveret det fineste, der tænkes kan. Pigen som narrede døden eren af den slags bøger, der spreder sig i alder. For voksne en smuk og tankevækkende livsfortælllig og for børn en lidt mærkelig og alligevel intens og påtrængende historie om et menneske, hvisvirkelighed ligger så fjernt fra deres egen. Pigen Georgette bliver født i begyndelsen af 1900-tallet. Hun er datter af en enlig, fattig syerske, som for at kunne arbejde, sætter hende i pleje.Først hos en amme, der misrøgter hende, dernæst på landet hos kærlig kvinde, der har hjerte nok til flere end sine egne børn. Men Georgettes liv bliver omskifteligt. Hun skal meget igennem, før vifortrøstningsfuldt forlader hende som voksen og nygift med udsigt til et lykkeligt liv. Historien beskrives udefra, men det er barnets små, betydningsfulde, gerne lykkelige begivenheder, vi får. Demange traumatiskefortælles nærmest en passant, men er væsentlige for det historiske perspektiv. Ib Spang Olsens illustrationer, som rent fysisk dækker halvdelen af bogen, er udtryksfulde og nogetaf det smukkeste, han længe har lavet. Ud af hans filtrede streg bliver historien om Georgette for alvor virkelig. At sætte alder på denne bog virker ikke rigtig, men en start ved 8 år kan være etbud.