JME er en af de mest spændende eksponenter for ny dansk eksperimenterende litteratur. Med Pilgrim er det nu tiende gang siden debut'en Nani i 1985, han med afsæt i en associativ og komprimeretprosa afsøger spændingsfeltet mellem et i reglen forpint menneske og en omverden, hvor grænserne mellem, hvad der er indre stemme og tanke og den fysiske omverden og dens mennesker, er udflydende.Hovedpersonen Thomas er, fremgår det efterhånden, dødssyg på legeme og sjæl. Han bryder op fra sin familie for i sin resterende levetid at drage på en desperat indre og ydre 'pilgrimsrejse'.Angsten og smerten følger imidlertid med hele vejen, og kun den smukke unge pige Kim synes glimtvis at være en trøst mellem de tilbagevendende personlighedsspaltende mareridt i vågen og sovendetilstand, der ender med hans opløsning i Portugal. (Dag)bogens indledningslinier: '(Ved ikke hvad der skal komme. Beretning/Drøm)' kan således siges at være bærer af den resterende histories formog indhold. Derer hellerikke i denne omgang tale om en romanfortælling i traditionel forstand. Uden at sproget i sig selv er svært, kræver den indadvendte form koncentration aflæseren, men vil tilgengæld give udbytte til dem, der både er til lyrik, kortprosa og romaner ud over det sædvanlige.