Phyllis Reynolds Naylor, kendt og elsket for sine bøger om heksen, er her ude i en helt anden genre, nemlig en vildmarksbog, hvor en dreng tvinges til at tage et ordentligt livtag med sin egenangst. Brødrene Doug og Gordon er på den årlige, videnskabelige ekspedition til Rocky Mountains med forældrene, der pludselig kaldes væk af et dødsfald i familien. Drengene, der konkurrerer om altog er sygeligt jaloux på hinanden, bliver uvenner, og storebroder Gordon tager alene op i bjergene til et sted, hvor Doug på grund af højdeskræk ikke kan komme. Men da Gordon ikke kommer tilbage,må Doug overvinde sin angst og klatre op efter ham og endda overskride alle sine grænser fysisk og psykisk for at få ham med ned fra bjerget med et brækket ben. Og pumaen, der følger dem, er denvenlig eller vil den benytte sig af deres svaghed? Synsvinklen er Dougs, men konflikterne mellem brødrene opleves ikke enøjet, der fokuseres på de psykologiske aspekter i hele forløbet mere end påde praktiske, og doger det en ikke tung, men velfortalt og spændende historie, der vil finde sit naturlige publikum blandt læsere af bl.a. Gary Paulsens romaner, de gode læsere mellem 12 og 16 år.Forsiden signalerer lidt ubestemt vildmark, men bagsideteksten er dækkende og animerende.