Det er blevet vinter i Jørn Jensens års tidsbøger, og Mikkel, som vi lærte at kende i Hurra det er sommer 1995, skal tilbringe endnu en uge hos Sofie på landet. Sofie er klar med et væld afaktive gøremål i det sekund, Mikkel sætter foden indenfor døren, og det bliver til udendørs- og snevejrssysler så som snemænd, skøjteløb, kunsten at lave snekrystaller, fuglefoder + bræt, dyresporog meget mere. Men også et par indendørs af slagsen, for den danske vinter fornægter sig ikke, og selvfølgelig slår det over i regn. Men papirklip, skyggeleg og pandekagebagning er jo heller ikkeat kimse af. Det er en fin bog med gode og brugbare ideer, præsenteret med humor og charme af tegner Claus Riis. Rammehistorien med besøget hos Sofie fungerer, og hendes kreative indfald ervarierede og inspirende. Derfor gør det heller ikke spor, at det meste er set før og kan findes andre steder. Som det første bind er bogen tilrettelagt, så de 7-10 årige selv kan klare og forstådet meste på egen hånd - ogoven i købet lære noget om natur, teknik og miljø. Det pædagogiske aspekt er ikke glemt. Og for assisterende forældre på sidelinien er opgaverne absolutoverkommelige...også hvis der skal deltages aktivt.