P.C. Jersild har gennem hele sit forfatterskab leveret væsentlige bidrag til samfundsdebatten. I Kærlighedens grænser tegnes et billede af et overbebyrdet hospitalsvæsen, som lider af enkollektiv fortrængning af døden og dermed viger tilbage for diskussionen om hvordan samfundet skal tage hånd om døende. Bogens fokus er dog det enkelte menneskes holdning til døden og aktivdødshjælp. Agneta, privatpraktiserende, midaldrende læge opsøges af den mand, hun svigtede i ungdommen. De genoptager forholdet og han flytter ind hos hende. Det viser sig at han lider af enhastigt fremskridende cancer og bogens sidste halvdel er en nøgtern beskrivelse af hospitalindlæggelser og tab af livskvalitet. Agneta viger tilbage for hans ønske om en hurtig livsafslutning ogsvigter ham derved for anden gang. Kærlighedens grænser er ikke nyskabende eller grænseoverskridende litteratur, men en væsentlig og velfungerende historie, som emnefokuseringen til trods, aldrigføles tør og skematisk. Budskabet bæresfrem af rigtigt levende mennesker.