I den store dyrlægefamilie følger vi såvel den ældre som den unge generation i forbindelse med kærligheden, generationskløften og selvstændiggørelsen, nye partnere er kommet til, men familiebåndene holder stadig til en familiejul.
Femte del af krøniken om dyrlægefamilien Bech, men eller uden Christensen i de unge genereationer, fører historien op fra 1985 til 1992. Inger og Eigil er nu det gamle dyrlægepar med den ungegeneration repræsenteret af datteren Karen i kompagniskab i praksissen. Gamle Gudrun Bechs alderdom og svækkelse beskrives gribende og usentimentalt. Hun når i bogen at fylde 90, og den slutter medhendes død juleaften. Familiebåndene holder stadig til en familiejul, selv om de har knaget både hos unge og midaldrende, og der er kommet flere nye partnere til. I glimt er vi hos de forskelligefamiliemedlemmer og følger dem i en periode cirklende om kærligheden, generationskløften og selvstændiggørelsen. Bogen er stramt komponeret og fængslende i sin stilfærdige fremadskriden, men somLængdespring er den ikke helt ubesværet i dialogen. Den vil ikke skuffe seriens tilhængere.