Julidøde : noveller

Efter Vagn Lundbyes store projekt med at tildele alskens dyr menneskelige egenskaber, som kulminerede i Lundbyes dyrefabler, der udkom sidste år, er turen nu kommet til stenene, som i en rækkenoveller, småessays og hvad der kan virke som notater får deres egetliv i bogen her, hvor de betragtes nærmest som skabninger på lige fod med mennesker og dyr. Bogen er i øvrigt er etopsamlingsheat, hvor Lundbyes første novelle, trykt i et tidsskrift genoptrykkes, og hvor der er små historier, der rider på personmyterne, lidt længere historier, der prøver at læge sig ikølvandet på Borges og Højholt, men som sa-vner disse to herrers stramhed og sproglige overblik i forhold til genren magisk dokumentation. Bogens sidste, tankevækkende historie om Lazarus'utilfredshed over genopvækkelsen, slås i stykker af tre indlagte børnedialoger, og det er nok i det hele taget karakteristisk for udgivelsen her, hvor der er et par highlights, men hvor resten afteksterne, eksempelvis Lundbyes genfortællingaf noveller af Goldschmidt og Ingemann, virker ret uinteressante og jeg havde nær sagt uinspirerede.

Læs hele vurderingen