Bøger / skønlitteratur for børn / eventyr

Dukkekjolen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Bamse, der er ny i huset, må tålmodigt lægge øre til den selvoptagne, opblæste, overklassedukke Victoria og hendes alenlange beretninger - især om dengang hun fik syet sin dukkekjole hos den fineste skrædder på Bali. Men Bamse trænger til honning og lister af ...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gitta Jürgensen

d. 18. dec. 2018

En sød, og lidt H.C. Andersen inspireret dukke/bamsebilledbog. Både tema, og stemning bringer den gamle digter i tankerne. Første billede slår fint tonen an. Her ser vi Bamse og den forfinededukke Victoria sidde i en flot, gammel, rød sofa med svungne sider og små snegle som ben. Bamse, som er ny i huset, må lægge øre til den selvoptagede overklassedukke Victoria. Hun praler af sinemange rejser, eventyr og oplevelser. Det gælder især turen til Bali, hvor hun fik syet sin dukkekjole hos den bedste skrædder. Intet er jo for fint til en dukke, som egentlig skulle have været enprinsesse. Efterhånden orker Bamse ikke at høre mere og lister ud efter noget honning. Men så begynder den stakkels Victoria at græde. Bag selv den mest opblæste facade kan der banke et ensomtulykkeligt hjerte. Tålmodige, rare Bamse er god til at trøste. Lilian Brøggers flotte, varierede og koloristisk gennemførte illustrationer med glødende tomatrødt i focus giver teksten et ekstraløft. Med poesi, liv ognærvær rammer de historiens facetter, dens følelser, stemninger og steder, både det tætte dukke/bamse univers og det eksotiske, fremmedartede Bali med rismarker, palmer ogblåt vand. Til børn fra 4 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Der er ikke så meget kød på den lidt underlige, lille billedfortælling, der må være tænkt til en hyggelig oplæsningsstund for børn noget inden skolealderen. Handlingen er hurtigt overset, ogdet er ikke videre tydeligt, om dukkehistorien med et indforstået, privat præg vil fortælle om at have brug for hinanden. Teksten i et nutidigt, ligefremt og naturligt talesprog er sat i verssatteblokke med åben, fed skrift på alle v-sider over for de store, lyse illustrationer, der giver den lidt tamme beretningen et løft i retning af det rare og det trygt fredsommelige. Det er lysfyldte,overskuelige billeder i tynde, våde farver og enkle figurer med løs streg. De viser godt og vel, hvad der fortælles i teksten uden at tilføje mange detaljer. Dukken Victoria fortæller ivrigt bamsenom sin tur med familien til det fremmedartede Bali, hvor hun fik syet en kjole efter at have levet så alt for længe uden tøj. Bamsen bliver træt af at høre på hendes selvoptagne beretning og vil gåsin vej. Men sågræder Victoria så ulykkeligt i sin genfundne ensomhed, at bamsen forbarmer sig over hende og vender tilbage til den store sofa, hvor han nu er parat til at fortælle hende omdengang, han var på Bali.


Weekendavisen

d. 19. juli 1996

af

af

Anne Knudsen

d. 19. juli 1996