Men alligevel og andre digte 1956-88

Rundt omkring i Günther Grass' senere romaner: Flynderen, Rottesken, og Række tunge (1978, 1986, 1990), står der hendrysset digte, der i en alternativ fortælleform snakker med i sammenhængen.Af disse og andre digte fra forfatterens digtsamlinger består udvalget her, hvor vi nu på dansk har lejlighed til at få et samlet indtryk af Grass som lyriker. Og han er sprælsk, hvas, vittig ogmeget ironisk, men også vanskelig at trænge til bunds i, fordi hans fortælling taget under et hele er så sært bestykket, at hver tekst har sin plads i fortællingens landskab og rummer ord oghentydninger, der forlanger af læseren, at han m/k har forfatterskabet nogenlunde præsent. I hvertfald der, hvor der spilles på fænomener fra Grass' polske og østtyske landskaber, Kassubien,Masurien og hvad de ellers hedder. Der er i samlingen digte, der fint står alene, men som sådan bekræfter udvalget ikke. at det er som lyriker, Grass er bedst. Mere at han, når han skriver kortelinjer i stedet for lange,alligvel fortsætter sin prosa i punktromanform.

Læs hele vurderingen