Miranda og den blå skål

I Miranda og perlekæden var der sommer- og eventyrstemning. Nu er det blevet vinter, knugende, kold vinter. Også Miranda føler sig knuget af en udefinerlig længsel efter nogen, der virkelig holder af hende. At mor holder mest af storebror Otto, har hun altid vidst, men det bliver alt for tydeligt, da Ottos far, der åbenbart ikke er far til Miranda dukker op. På det fattige Åsbakken føler Miranda sig ikke hjemme. Hun søger derfor ud i byen, hvor hun finder lidt af det, hun savner hos sine venner. Hos doktorens trip-trap-piger, der beundrer Mirandas fantasi og handlekraft, hos veninden, der hjælper med regnestykkerne, hos Beate, hvis lille søn hun passer og ikke mindst hos Louise på Storhøjen, som har en besynderlig tiltrækningskraft på Miranda. At der er en helt speciel grund hertil afsløres sidst i bogen, hvor den 11-årige pige må træffe et afgørende valg, et valg, hun træffer på på en kærlig og følsom måde, og som skaber en åbning i forholdet til den lidt forvirrede og sjuskede mor, hun har kendt i elleve år. Ved bogens slutning går Miranda foråret og en lysere fremtid i møde. Her vil jeg og de øvrige læsere fra 11 år gerne følge hende, så vi kan glæde os over at bagsideteksten lover flere bøger i serien. Historiens mest dramatiske episode gengives på omslaget.

Læs hele vurderingen

Ligesom den første bog om Miranda - Miranda og perlekæden (95) - fortæller også denne om Mirandas liv og mange oplevelser i den lille by. Og Miranda oplever mange ting. Hun redder sin bror op af en våge, og hun skaffer doktoren, da han er syg. Julen bliver fejret næsten som i en familie, fordi Ottos far Albert dukker op. Miranda har aldrig hørt om sin far, men undret sig over sin og Ottos forskellighed. Det er nu svært for hendes mor at tilpasse sig Alberts missionske liv, så drømmen om kernefamilielivet brister. Miranda er heldig at blive barnepige i en periode, de gamle bekendte besøges også, ikke mindst Louise på Storhøjen, og med Mirandas impulsive og fantasifulde væremåde giver det mange spændende oplevelser. En dag, da hun besøger Louise, sker der mange ting: Et gammelt brev, der dukker op, fortæller, at Miranda er Louises datter! Bogen er ligesom den første, som den er en selvstændig fortsættelse af, let at læse med god typografi og mange korte afsnit. Det er især en god bog for piger i 3.-5. klasse, der holder af en god historie om gamle dage - og af Miranda.

Læs hele vurderingen