Bøger / skønlitteratur for børn / sjove bøger

Der er krummer i bager Svendsen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Bager Svendsen bager usædvanligt bagerbrød. Byens borgere synes dog, hans fantasi går for vidt og handler ikke hos ham. Men den søde frk. Julie kommer til hjælp.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 1996

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 1. apr. 1996

Billedbogen indeholder en ganske sød og sjov, men lidt tynd, lille spøg af en historie, der ikke er nær så finurligt tankevækkende som parrets debutbog Alle tiders rejse (95/20). Her drejer det sig om den glade og kreativt opfindsomme individualist, der er lige ved at blive knust af konventionernes smålige forventninger. Men opmuntret af at se egne ideer i udfoldet funktion i andre lande og godt hjulpet af kærlighedens ukonventionelle opfindsomhed ender alt i frydefuld gammen: den utraditionelle bagermester får den søde nabopige, og byens borgerskab får smag for kager i utraditionelle faconer. Historien er mest til hyggelig oplæsning inden skolealderen, hvor også de vilde billeder kan fange interesse. Teksten er sat med ret små typer i små blokke oven i illustrationerne og suppleret med replikker i talebobler hastigt nedprintet i en ubehjælpsom kladdeskrift, der helt svarer til billedernes sprælske og primitive fanden-i-voldskhed. Det er hastige akvareller uden mange hensyn til realisme eller sandsynlighed. Våde farveflader med kun få detaljer og antydende figurformning lagt på med løs hånd i en sjusketsjov stil skaber muntert liv og lystig bevægelse omkring hændelserne.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. apr. 1996

af

af

Jytte Bræmer

d. 1. apr. 1996

Der blev lagt op til store forventninger til makkerparret Kvist og Toldbods fremtidige samarbejde i Alletiders rejse,(95/20). Og de lever til fulde op til dem her i Der er krummer i Bager Svendsen. En underfundig, morsom, original og utrolig veltegnet billedbog om den optimistiske, glade bager Svendsen, der lægger al sin fantasi og skaberglæde i sit bagværk. Han bager kålormeboller, rugbrød, der ligner rutebiler o.m.a. Byens borgere vender sig dog i deres middelmådighed og jagt efter normalitet mod hans brød og køber al deres brød hos den normale konkurrent. Bager Svendsen må ty til en udenlandsrejse for at genvinde livsmod og inspiration, men det er ikke nok til at genvinde kundekredsen. Lidt list fra den eneste trofaste kunde, frk. Julie fører dog til happy end og endda en kærlighedsaffære mellem de to. En herlig bog, der satirisk spidder lillebyen, og hvor billederne udfolder sig over hele siden. De morsomme akvareltegninger er meget varierede - tankebobler, indsatte billeder, små billedforløb, skæve perspektiver - altsammen giver en originalitet over billedsiden, der understøtter bogens kreative og optimistiske verdensbillede. En helstøbt billedbog, der placerer de talentfulde kunstnere blandt de fremmeste her i landet. Fra 4 år.


Weekendavisen

d. 23. aug. 1996

af

af

Damian Arguimbau

d. 23. aug. 1996



Informationer og udgaver