Bøger / skønlitteratur for børn / romaner

Et gadebarns løfte


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


10 årige Nelio, gadebarn i en afrikansk havneby, fortæller sit korte livs historie. En spændende og hjertegribende historie om vold og borgerkrig, men også om håbet for et bedre liv.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 1996

af

af

Winni Thorup

d. 22. apr. 1996

Den svenske forfatter, nu bosat i Mocambique, har tidligere skrevet for både børn og voksne. Denne vidunderlige bog er først og fremmest for voksne, men kan, i lighed med Michael Endes Momo, som den har visse lighedspunkter med, også læses af større børn og unge. Det er en stærk, smuk og hjertegribende historie, nutidig og alligevel med en eventyrlig og mytisk tone over sig. På en forfalden teaterscene i en afrikansk havneby finder bogens fortæller det 10 årige gadebarn, Nelio skudt og døende. I de ni nætter, han endnu lever, fortæller Nelio sin historie. Det er en historie om vold og borgerkrig, men også om drømmen om en tilværelse, som er mere end bare overlevelse. Nelio får efterhånden en profetstatus, ikke bare for den flok gadebørn, han bliver leder for, men for hele byen. Gadebørnene fremstår som lyslevende individer, med hver deres drømme og dæmoner. Sproget er en nydelse, enkelt og ukunstlet, betydningsfuldt og stringent. Det er en bog som taler til både hjerte og hjerne og det er fuldt fortjent, at den i 1995 blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 1996

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 22. apr. 1996

Forfatteren har skrevet bøger og skuespil siden 1973 for børn og voksne, senest bøger med udgangspunkt i Afrika, hvor han har boet i flere omgange. Et gadebarns løfte er en usædvanlig smuk, poetisk, menneskeklog, men også grum fortælling fra et unavngivet land i Afrika. Bogen foregår på to planer. Væsentligst er beretningen om gadedrengen Nelio, hans liv i storbyens slum, opvæksten, de grusomheder livet udsætter ham for og hans død som 10 årig helgen og legende. Som rammehistorie, bageren José Antonios fortælling om de ni nætter på taget af bageriet, hvor den sårede Nelio fortæller ham sin livshistorie, forandrer hans liv og udånder. Nelios skæbne bliver alle afrikaneres skæbne, Afrikas skæbne, som José må fortælle videre igen og igen, selvom ingen gider lytte. Hvert af de ti kapitler strækker sig over en nat på taget, hvor drengen fortæller, "..ikke fordi jeg er bange for at blive glemt, men for at I ikke skal glemme, hvem I selv er." Drengen giver manden retning i livet. Giver ham mod til at forlade sit ligegyldige liv, mod til at handle. Bogen giver indsigt, medfølelse, forståelse. Sprogligt, stilistisk er bogen en nydelse, en oplevelse. Indholdsmæssigt er den gribende, opløftende. Også de ældste skoleelever vil gribes og fanges af denne overrumplende fortælling, der forener det realistiske og det mystiske, den fysiske verden og den åndelige. Afrikas sjæl.


Det fri aktuelt

d. 19. juni 1996

af

af

Steffen Larsen

d. 19. juni 1996


Politiken

d. 24. nov. 1996

af

af

Kristian Ditlev Jensen

d. 24. nov. 1996


Berlingske tidende

d. 4. juni 1996

af

af

Jakob Levinsen

d. 4. juni 1996