Bøger / skønlitteratur for børn / noveller

Glansbilleder - og andre noveller


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Noveller om børn der har det svært i dagligdagen: Det forsømte barn af en enlig mor; svage børn der let mobbes; og den handicappede dreng der har mistet sine ben.

Indhold

Seneste udgave, bog

Lille skat

Dragen

Glansbilleder

Stranden rundt

En lille helt


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 1996

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 19. juni 1996

4 af novellerne i Glansbilleder er tidligere offentliggjort. 2 af dem i Bænken (1970) og 2 af dem i Hvis vi elskede mere (1982). Den sidste novelle En lille helt er en efterladt fortælling, og det er klart den svageste i samlingen. Novellen handler om en dreng, der får amputeret benene efter en bombning. Han udnævnes til helt, men ville hellere have benene. Moralen er lidt for pædagogisk til at videregive den nerve og spænding, der ellers er i Martha Christensens noveller. Bogen er udgivet som Hvid Dingo, og det er dejligt, at også unge i dag får lejlighed til at læse Martha Christensen. Ingen formår som hun at skildre samfundets svageste grupper, så læseren sidder med en klump i halsen og ofte skammer sig lidt. "Almindelige" menneskers reaktioner er taget lige på kornet,og forfatteren har altid sympati for dem, der ikke kan klare sig selv. De 4 noveller kan sagtens tåle en genlæsning. Stranden rundt - om moderen med den åndssvage søn - kan fint læses i de mange 9.-10.klasser, der hvert år arbejder med Tusindfryd. Novellesamlingen er til fælleslæsning i 9.-10.kl eller til frilæsning.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 1996

af

af

Ulla Harne

d. 19. juni 1996

Hvid Dingo henvender sig til de ældste i folkeskolen og også til voksne, der ikke er vant til at læse. Oftest er det nye udgaver af gamle kendinge, således også denne, som består af fire af forfatterens ældre noveller samt titelnovellen fra samlingen Den lille helt, som netop er udkommet, og som består af efterladte noveller. De fem noveller er sat pænt og åbent op, trykt på tykt papir og nyillustreret af Paw Nielsen. Forfatteren skrev meget tit om de svage i samfundet, det forsømte barn af den enlige mor, de svage børn, der lader sig tyrannisere af en kammerat, den handicappede, som det er næsten umuligt for at etablere et almindeligt forhold til andre mennesker, det lille barn, som rammes af en katastrofe, som det aldrig kan glemme. Nogle gange får den svage sagt fra, men de fleste gange lider han nederlag, og skylden ligger næsten altid hos de såkaldt almindelige, alle os andre, som bevidst eller ubevidst glemmer at tænke os om og lader os styre af vore fordomme. Novellerne er let læste og meningsfulde på én gang, og de egner sig derfor godt til uvante læsere, som her vil få en god læseoplevelse. De ledsagende illustrationer er dystre og antyder skæbnetungt indhold, og det passer fint til nogle af novellerne, mindre godt til de mere optimistiske.