Bøger / skønlitteratur for børn / remser

Her er livets stjerne


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Billedbog. Juleevangeliet genfortalt som børne-remse.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 1996

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 25. juli 1996

Billedbog. En i særklasse smuk og stemningsfuld udgivelse, der giver nyt liv til det gamle juleevangelie - her genfortalt som en børneremse. Den på én gang poetiske og kraftfulde tekst er gendigtet af Vagn Lundbye med fin indlevelse og sans for såvel det sproglige udtryk som remsens særlige rytme og klang. De smukke og stemningsfulde oliemalerier, der i farveskala spænder fra det kølige blå til de glødende varme farver, er i sig selv en oplevelse. Med en blanding af fotografisk realisme og inspiration fra renæssancens motiver og lyssætning fremstår billederne både som enkeltstående kunstværker og som en betagende smuk, kunstnerisk helhed - fint i tråd med teksten. Billedbogen er tillige et gennemført smukt boghåndværk med indbydende omslag og layout. En helt egen genfortælling og fin fornyelse af det gamle julebudskab, der byder de 3/4-årige og opefter samt den voksne formidler på oplevelser for såvel øjet som øret. Den prisbelønnede Gary Blythes helt specielle billeder og teknik kendes også fra Den indianske sten (1993) og Hvalsang (1991).


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 1996

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 25. juli 1996

Den store billedbog indeholder en fornyet genfortælling af julens glade budskab. Den korte tekst er en melodiøst rimet strofe, der langsomt bygges op med stadigt flere linier fra opslag til opslag i et alvorligt, men frit og naturligt flydende sprog. Bogen er til oplæsning og billedfordybelse fra længe inden skoletiden og til eftertænksom selvlæsning til længe efter. Bogens styrke er de helt fantastiske helsides billeder i en forunderlig hypernaturalistisk malemåde, hvor lyslægningen skaber mystiske og næsten overnaturlige scenerier som i den tidligere Hvalsange (91/07). Først præsenteres vi for stjernen alene på himlen over et øde landskab, og langsomt føres vi så i tekst og billeder til hyrderne, til englen som en lyseksplosion i fugleskikkelse, til Maria i et måneagtigt ørkenlandskab, til staldens mørke med besøg af de kloge mænd. Her er strofen så komplet ned over hele v-siden, og næste billede har nu barnet i centrum med en enkelt linies præsentation. Herefter hele strofen med et sprudlende fyrværkeri af stjernelys på billedet overfor. Og til sidst stjernen igen alene på himlen, men nu i morgendæmringens gyldne lys med en kort opfordring i teksten til selv at opsøge stjerneunderet.


Weekendavisen

d. 20. dec. 1996

af

af

Damian Arguimbau

d. 20. dec. 1996



Informationer og udgaver