Leksikon : digte

Det leksikale, respekten for kendsgerningerne, er en ledetråd igennem Klaus Rifbjergs poesi, hvadenten udgangspunktet har været de geografiske stednavne i Fædrelandssange, (1967), eller fuglene i Voliere, (1962). Metoden arbejder Rifbjerg videre med i denne nye digtsamling - hans personligt sammenstillede "leksikon", der ifølge bogens forord er skrevet med Gyldendals tobinds leksikon i den ene hånd og en kuglepen i den anden. Det er der kommet en række tekster ud af, hvor alfabetiske opslagsord fra a til å udgør digtenes titel og inspirations- og associationsgrundlag. Udgangspunktet er vilkårligt, givet på forhånd, men resultatet er umiskendelig rifbjergsk: de skarpe og undertiden polemisk tegnede portrætter af både levende og døde kunstnere, stederne, hvor et vejrlig eller en stemning fastholdes med intens sanset nærvær, eller de præcist erindrede tilbageblik til barndommens og pubertetens næsten mytologiske Amager. Ud af en så stor mængde tekster er kvaliteten og intensiteten naturligvis svingende, men de fleste vidner on Rifbjergs eminente evne til at beskrive tingene for os, så de pludselig ses eller huskes igen Det ser legende let ud, men det er en stor kunst når det lykkes!.

Læs hele vurderingen